KBDK årsberetning 2017

Det er ved at være den tid på året, hvor vi skal afholde vores generalforsamling i KBDK (Kiteboarding Danmark) Hvis det er første gang du hører om det, kan du læse mere om, hvordan vores forening er drevet i vores vedtægter på kbdk.dk Jeg vil prøve kort at redegøre lidt for, hvad vi i KBDK har været involveret i gennem 2017.

Kontakt til de danske skovfogeder.

Efter vi sidste år tog kontakt til samtlige danske skovfogeder, har vi i år oplevet en øget dialog. Herunder kan du læse et referat fra et af møderne.

Møde om Kitesurfing i Odsherred Kommune

Tilstede: Henrik Jørgensen (Naturstyrelsen), Lars Jespersen, Jan Fischer Rasmussen (Odsherred Kommune), Steffen Øvind, Gregers Jensen, Søren Gabriel (bestyrelsen, KBDK)

Jan fortæller, at kommunen i alt modtager en halv snes klager om året.

Opsamling på konflikter mellem fugleinteresser og kitesurfing.

Jan fortæller, at kommunen modtager klager over, at kitesurferne skræmmer fuglene væk i lagunen og ved strandengene ved Korevlerne. Henrik rapporterer om tilsvarende problemer ved Sanddobberne.

Henrik ser ikke grundlag for at lave en reservatfredning ved Korevlerne eller Sanddobberne.

Der er en fælles forståelse af, at sejlads på ydersiden af kysten udgør et mindre problem i forhold til fuglene.

Der er enighed om, at problemerne på de to steder også skyldes andre aktiviteter end kitesurfing. Det giver derfor ikke mening alene at begrænse kitesurfing på Sanddobberne. Kommunen ønsker at begrænse sejladsen i lagunen ved Korevlerne af hensyn til vandrastende fugle. Kitesurferne vil påtale, når de hører om, at folk vil sejle ved Korevlerne/Vadeområdet ved Gudmindrup.

Opsamling på konflikter mellem kitesurfere og andre rekreative brugere.

Kommunen har modtaget et par klager fra badende, der føler sig usikre ved Skansehage. Ved Gudmindrup er kitesurferne i dialog med livredderne.

Kitesurferne vil via forskellige fora indskærpe anbefalinger om sikkerhedshensyn.

Gregers foreslår, at der genskabes adgang til at launche på græsarealet syd for campingpladsen ved Sanddobberne, hvor Naturstyrelsen nu afgræsser. Det vil afhjælpe problemer i forhold til andre brugere af området.

I tilfælde af fremtidige klager, kan kommunen og Naturstyrelsen kontakte Steffen Øivind. Så vil han gå videre med sagen internt i kitemiljøet. Jan indkalder nyt møde efter behov.

Interessante links:

http://www.vandfuglefriluftsliv.dk/

http://kitemekka.net/

https://issuu.com/dansksejlunion/docs/kitesurfing_og_fugleliv

PR primært på Facebook

Andreas Petersen, som er vores pr mand, har i år stået for at lave facebook-updates. Andreas har også fået snakket med Morten Bech fra Kiteclub Farø om deres nye klub-initiativ og hvordan de gjorde, og har i den forbindelse en artikel i støbeskeen. Bestyrelsen vurderer at Facebook er et godt medie at pushe nyheder, så denne satsning vil vi også bruge i det kommende år.

IKA updates (International Kitesurfing Association)

Morten Lander, som er manden i bestyrelsen, som har overblikket over IKA fortæller, at der i 2018 afholdes Youth Olympic Games i Buenos Aires. Kitesurfing er på programmet. YOG er for atleter i aldersgruppen 15-18 år. Udtagelsen bliver hård, men vi håber at et dansk talent kan komme igennem nåleøjet. Det helt store issue er desværre at der er meget få danske kitesurfere der er under 18, der har fokus på OL disciplinen. Dette nok især fordi der er få kitesurfere under 18 først og fremmest, og dernæst fordi en OL satsning kræver stor forældreopbakning. Så indtil videre må vi melde ud, at en dansk medalje ved Youth OL nok ikke er realistisk for 2018.

Morten fortæller også, at der i år har været to som har henvendt sig til IKA for at afholde EM på dansk grund. Morten har sørger for at de to parter har fået kontakt til hinanden, så et evt. samarbejde kan opbygges.

DM Kitefoil

KBDK og DS har i år modtaget ansøgning om at lave et kitefoil DM i Århus i 2018, vi afventer det endelige svar fra DS.

Lukning af spot på Fyn.

På Fyn ved Svendborg ligger der et spot som hedder Lehnskov. Spottet er det eneste som virker i vest i området, og er blevet brugt i ca. 18 år til at kitesurfere fra. I år besluttede kommunen at hegne området ind, og udsætte kreaturer på det område, som man bruger til at rigge op og ned på. Begrundelsen var at der skulle laves naturpleje på området. Vi har fra KBDK haft vores regionsansvarlige med til nogle møder med kommunen, men det har desværre ikke ændret noget i deres beslutning. Grunden til de bare kan smide os væk er, at vi aldrig har søgt tilladelse til at bruge kommunens jord. Dette er derfor en opfordring til alle, sejler I på et spot hvor i bruger kommunalt område, så få fuldt op på om området er registeret til surf, så ikke ender i saksen lige som man gjorde på Fyn.

Kitetour og BigAir

Kitetour er for 18 år i træk igen blevet gennemført i dens nuværende form. Vi havde lavet 3 fast stops, et stævne i Lynæs til Lyn-X Open, et mobilt stævne på Fyn/Jylland, som vi desværre blev nødt til at aflyse pga. manglende vind. Vi havde i år igen en reserve weekend, som vi kunne gøre brug af i tilfælde af at vi ikke havde gældende resultater i alle 3 rækker, A,B og Q.

Den reserveweekend brugte vi i år og fik over 2 dage afviklet et konge stævne på Fyn. Første dag var vi på spotx, om søndagen blev der sejlet færdigt på Fynshoved. Se video fra stævnet her: https://www.youtube.com/watch?v=3_JiVnk2dTE

Vi sluttede af til DM ved Waterz i år, der blev vi desværre igen ramt af manglende vind, og fik derfor ikke afviklet nogle gældende sejladser. Læs mere om vores sidste stævne på linket herunder, og se de endelige vindere af de 3 række her, http://kitetour.dk/dm-2017-resultater/

I år havde Kitetour en tilgang af nye sejlere, det skyldes at vi startede med at lave BigAir. Vi håber at endnu flere vil lægge vejen forbi Kitetour i 2018, da der er plads til alle, man kan være med lige fra sine første hop og op til crazy freestyle moves.

Medlemsskab
Hvis du ikke er medlem af KBDK, så vil jeg lige her til sidst kort skrive lidt omkring hvad det koster, og hvad pengene bliver brugt til.

Det koster 150,- at være medlem af KBDK

100,- går direkte videre til Dansk Sejlunion.

30,- bliver brugt på betale det administrationsmodul vi bruger (hjemmeside, onlinebetaling og medlemsadministration). Med den holder vi styr på medlemmer, gør det muligt for jer at betale med Dankort, og melder betalinger til via PBS.

5,- går til medlem af IKA. International Kiteboarding Association.

De ca. sidste 15,- bliver brugt til, hvis vi skal til møder eller andet, hvor der skal dækkes eksempelvis transportudgifter.

Hvis ikke du er medlem allerede, så håber jeg du melder dig ind. Desto flere vi er, desto lettere er det for os at få indflydelse på tungere sager. Dags dato har vi rundet de 181 medlemmer, men vi håber mange flere vil melde sig ind, så vi kan vise hvor mange vi i virkeligheden er...

Vi skal stå sammen, og vi har brug for dig!!

Rasmus Salomon

Formand for Kiteboarding Danmark.

Seneste nyheder

Kommende events