Kom godt igang med race kitesurfing 

 
Skrevet af Peter Frank

Det er ALTID sjovt at sejle om kap!

Og det gælder også når man kitesurfer.

Da kitesurfing startede før år 2000, var det ekstremt svært, ofte umuligt, at gå højde (det vil sige sejle lidt op MOD vinden).

Det løste sig i løbet af de første år fra 2000 og frem, og blev nemt at gå lidt højde – rigeligt til at man kunne komme tilbage og ha’ det sjovt.

Men mange år senere, nu hvor de fleste eller alle havde forladt windsurfing – manglede der ligesom noget for dem der kunne li’ at sejle om kap.

Denne disciplin startede med at der blev lavet konkurrencer hvor man skulle sejle hurtigst muligt rundt på en bane, som joller og kølbåde gør.

Hurtigt (2008-9) udviklede der sig en helt ny type boards – der planede meget tidligt, og kunne gå rigtigt højt (hurtigt) til vinden.

De blev mere og mere specialiserede, og fik større og større finner.

Vildt hurtige op mod vinden og ned med vinden – selv windsurfere og trimaraner/joller/kølbåde kan slet ikke være med.

...............................
Så nu var en ny sportsgren født – og kitesurfere er EKSPERTER i netop den, sammenlignet med alle andre båd/jolle/surftyper.

Det viste sig at den type boards kunne være lidt “hårde” at sejle med de store finner – men samtidig fandt man ud af de kunne sejle i mindre vind end ALLE andre board typer.

Og man kunne sejle med mindre kites (og stadig holde store kites), og sejle på tur rundt hvor man ville, uanset om der var fladt vand eller chop eller bølger – nemt !

Så samtidig kom der en stor sidegevinst, nemlig at begge disse egenskaber – at kunne sejle i virkelig let vind, og at kunne sejle på tur uden at risikere for nemt ikke at kunne komme tilbage igen, medførte at ikke-kapsejlere fik smag for den type boards, de var næsten perfekte til let vind og/eller tursejlads.

Dog skulle der lige tages lidt af finnerne, eller en lidt mildere shape – for at de blev rigtige “freerace” boards, men det kom kort efter og er brugt af mange nu.

Man kan sejle i næsten ingen vind – og man kan springe ret højt i næsten ingen vind.
Og man kan sejle på tur op mod vinden eller med vinden – alle steder man har lyst til.

Dags dato kan det bedste racegear sejle 45 grader op mod vinden i optimale forhold.
Og selv et “nemt” lille freerace board kan sejle 30 grader op mod vinden (dvs 30 grader over halvvind).

Raceboards

Hvordan kommer jeg i gang med kiterace?

Der laves stævner hvor du kan deltage med dit helt almindelige TT board f.eks, og sejle med det du plejer.
Det er rigtigt sjovt at sejle om kap på den måde.

Ved de samme stævner har man så også en klasse for raceboards.

Du har mange muligheder her.
Enten kan du få lavet et custom raceboard, eller købe et brugt custom raceboard.
Du kan også købe et serieproduceret raceboard, da de er blevet virkelig gode nu.

De er meget brede i forhold til hvad du er vant til, men fås med forskellige bredder.
Forskellen er typisk at et smalt er godt til hård vind, eller til lette kitere, eller hvis man gerne vil ha’ et board til at springe og ha’ det sjovt på, og ikke kun race.
Og de brede starter voldsomt tidligt, og går virkelig god højde op mod vinden.

Der er lavet en max størrelse og max linelængde for mange internationale stævner, og det vil afspejles i hvilke boards der serieproduceres.

Et eksempel på raceboards kan ses her:

   Et bredt (knap 70cm) og et lidt smallere, begge omkring 180cm lange.

   Som det ses til højre hvor det ses fra undersiden, kan man på dette vælge enten at sejle med 3 eller    med 4    finner – da der er 5 finnekister.

   Normalt har man bedre kontrol med 3 finner – men enkelte gange i let vind kan 4 finner være en fordel.

   Finnerne kan være helt op til 50cm lange typisk – det er ret voldsomt at sejle med når man ikke har    prøvet det før, men man vænner sig til det.

   Dog skal man være opmærksom på at tang kan virkelig være et problem her i DK især, og et sæt    antitangfinner er gode at have.
   Der finner der er bøjet rigtig meget bagover, så tang glider af igen. De er dog ikke helt så effektive – så    når der ikke er tang vil man gerne undgå at sejle med dem    selvfølgelig.

   Du kan bruge din egen kite – men enkelte fabrikater laver kites decideret til race, dvs de er lette og    smallere og rimeligt flade – har god bund og kan depoweres godt.

   Linelængden er typisk de sædvanlige 20-25 meter, men også meget længere i let vind – dog kan der være    sat en max længde på til stævner, for at det er praktisk muligt at være der for hinanden.

   Du kan bruge den trapetz du plejer at sejle med og den du finder mest behagelig.

   Dog vil de fleste “eksperter” benytte siddetrapetze når de virkelig skal give den max, da man kan holde mere    kite og har bedre mulighed for at kontrollere kitens power.

   Finner er en videnskab i sig selv, men ikke nok med det – man skal også være opmærksom på at der    benyttes meget forskellige finnebox’e. F.eks mini-tuttle, future, tuttle osv.

   Gode finner er dyre. Typisk er de lange og smalle også, og kan være svære/hårde at sejle.

   Hvis det skal være sjovere og lettere, kan man vælge moderate finner – dvs finner der ikke er for lange, lidt    bredere, og måske også bøjet lidt mere bagover.
   Det vil altsammen hjælpe til at gøre det lettere at kontrollere sit board.
 
    

   De kan i praksis sejle i næsten lige så lidt vind, og gå næsten lige så højt til vinden, sådan i helt grove træk –    så dem kan man fint bruge til freerace.behageligt og sjovt samtidigt – anvendes typisk lidt mindre og måske    smallere boards, med    mindre finner.

   Men sejler man kapsejlads vil de ikke kunne følge med de større når man sejler op mod vinden.
   Til gengæld er de noget nemmere (og kan være hurtigere) med vinden – men her vil de dygtige sejlere stadig    være i stand til at kontrollere de store boards og finner.

   Så uanset om man vil ud og sejle kapsejlads på højt niveau – eller ud at prøve at sejle kapsejlads for første    gang på mindre niveau, eller ud at sejle ture, eller ud at sejle om sommeren når solen    skinner og man bare    nyder at flyve hen over vandet i HELT let luft – så virker et raceboard til det.

  En tur på et freeraceboard fra Ebeltoft færgehavn rundt om Hjelm, og tilbage igen

                                   
 

Seneste nyheder

Kommende events