Tilbageblik på året der gik i KBDK

På Dansk Sejlunions generalforsamling marts 2010 besluttede iværksættelse af strategiproces, som skal munde ud i, at DS bestyrelse gennemfører et strategiarbejde hen over 2010 med afrapportering på deres generalforsamling 2011 den 26. marts. André har meldt sig til at følge denne gruppe, så kitesurfernes interesser også kommer med der.

Projektet TRYG I NATUREN - Risiko og sikkerhed i forbindelse med friluftsliv igangsættes nu med støtte fra TRYG-fonden og med hjemsted på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.
De har henvendt sig til KBDK, og bad om at få en kitesurfer tilknyttet projektet. Rasmus kk har venligt stillet sig selv til rådighed, og skal igennem forløbet bakke op omkring projektet. Vi fra KBDK skal nok offentliggøre resultatet lige så snart de er færdige.

Instruktøruddannelse
Arbejdet omkring den blev startet i begyndelsen af året, hvor der var møde med DS og deres rådgivere. Der blev udarbejdet et oplæg, som nu ligger på KBDK´s hjemmeside. Planen var at Rasmus kk skulle have lavet en plan for instruktøruddannelse som en del af hans uddannelse. Desværre blev det i sidste øjeblik ikke godkendt. Vi valgte i bestyrelsen, at vi gerne ville vente på at Rasmus kk fik lavet sit speciale færdigt, for så ville han igen kaste siger over arbejdet.
Planen er at Rasmus kk igen starter op på arbejdet med instruktøruddannelsen i starten af 2011. Vi håber meget på at vi i løbet af 2011 kan uddanne de første KBDK kitesurfing instruktører, så vi kan komme igang med at hæve instruktørniveauet indenfor kitesurfing i DK.

Der er i efteråret blevet arbejdet på, at vi fra KBDK’s side skulle kunne tilbyde en ulykkesforskiring til vores medlemmer, og der er blevet holdt møde med et forsikringsselskab som var med på ideen. Men desværre er vi ikke helt kommt til enighed omkring vilkårene. Vi fortsætter stadigvæk med arbejdet, og regner med at vi i 2012 kan tilbyde vores medlemmer en super god forsikring.

KBDK har som alle de andre år også fået afholdt kitetouren. I år oplevede vi en stor stigning i deltagerantallet, selvom vi havde et meget dårligt år på sponsorsiden. Vi håber, at vi i 2011 vil se en lige så stor opbakning til touren.

Søren fra KBDK’s bestyrelse lavede i samarbejde med DS folderen “kitesurfing og fugleliv”, som er blevet sendt ud til mange danske surfbutikker. Den orienterer om, hvordan man som kitesurfer skal opføre sig, hvis man vil tage hensyn til dyrelivet på de strande som vi benytter.
Vi har vist folderen til nogle ornitologer, som har taget meget godt imod den. De syntes det er et rigtigt godt stykke arbejde Søren har lavet.
Vi håber at vi med den folder har været med til at vise, at vi som surfere også er interesserede i at passe på naturen.

Kent Ejby har i 5 år stået for at holde styr på KBDK´s og kitetours regnskab. Kent har fra 2011 valgt at lade nye kræfter komme til. Vi vil fra KBDK´s side gerne takke Kent for det meget store arbejde, og alle de timer han frivilligt har lagt i det. Kent bliver heldigvis fortsat ved med at køre kitetour, og det er vi meget glade for.

Som det sidste vil jeg lige sige lidt om næste år. Vi har år valgt at investere i en foreningspakke, som giver os en række fordele. Vi kan med den give vores medlemmer muligheden for at tilmelde KBDK til PBS. Der giver også os muligheden for at lette arbejdet med at registrere medlemmer, og en masse andre praktiske ting.

Os bag KBDK ved godt, at vi ikke er gode nok til at oplyse vores medlemmer omkring det arbejde vi laver. Vi har derfor lovet hinanden, at vi vil forsøge at gøre det endnu bedre i 2011. Vi prøvede i 2010 med at lave en nyhedsbrev, som vi havde håbet på ville komme nogle gange i løbet af året. Det blev desværre kun til en gang. Vi håber på at gøre det lidt bedre i det kommende år.
Der bliver holdt mange bestyrelsesmøder over Skype, men referaterne har vi været meget dårlige til at få lagt på KBDK’s hjemmeside. Fremover bliver disse lagt ind på hjemmesiden, så alle medlemmerne kan følge lidt med i, hvad vi arbejder med.

Til sidste vil jeg lige opfordre alle medlemmer til at gå ind på kbdk.dk og deltage i generalforsamlingen som foregår i forummet. Hvis man ikke er medlem, er det bare om at få meldt sig ind og betalt. Herefter kan man oprette en profil i forummet med sit navn. Når vi har modtaget betalingen, går vi ind og godkender profilen, så kan man deltage i debatten og være med til at stemme.

Håber I alle sammen får en rigtigt god vinter

Mvh
Rasmus Salomon

Seneste nyheder

Kommende events