Klubmodul henter siden
Kitetour/Cabrinha Big Air - Lynæs van
Tilmeldingsfrist er overskredet

3. år med ”LYN-X OPEN”

Nu er tilmeldingen åbent til ”LYN-X OPEN”

Kom og vær med til Lyn-X Open d. 25.-26. maj.  2019. Vi har fyldt weekenden op med masser vandsportsaktiviteter til begyndere såvel som øvede, børn som voksne, kvinder som mænd. Glæd dig til en våd weekend med massere events, mennesker og god stemning på Lynæs havn.
Se mere på deres hjemmeside: http://lyn-x.dk

Lyn-X Open har valgt at sponsere Kitetouren i indeværende sæson, hvilket vi er rigtigt glade og stolte over. Vi skal derfor afholde vores 1. stop i forbindelse med Lyn-X Open. Stævnet vil fungere som et fast stævne, vi har derfor fast base i Lynæs, og sejladserne skal forgå der. Er du i tvivl om forskellen på faste og mobile stævner, kan du læse mere om det her http://kitetour.dk/deltag/staevnetyper

På kitetouren dyster vi både i freestyle og i Big Air. Hvis man vil sejle freestyle er der 3 rækker at vælge imellem. Der er en A række hvor de bedste danske sejlere dyster mod hinanden, her er det hovedsagligt unhooked tricks som bliver bedømt. B rækken er for sejlere i alle aldre og niveauer. Der kan man være med som helt ny, og frem til man begynder at lave handlepass tricks. Hvis man laver et pass i B rækken bliver det ikke dømt, så er det tid til at rykke op i A rækken.
Q rækken er for alle de seje piger.

Cabrinha Big Air.

Så er det tid til at finde dit højeste hop og dit største smil frem! Tag med til Cabrinha BIG AIR!
Er du kitesurfer? Vil du have det sjovt? Tag din bedste kitebuddy under armen og kom af sted, ALLE kan være med!

Det bliver Danmarks højeste og med garanti sjoveste kitesurfevent, hvor du har chancen for at konkurrere og ikke mindst have det vanvittigt sjovt med en masse andre surfere fra hele Danmark!

Hvis ikke du har din egen højdemåler har vi et begrænset antal WOO’s vi låner ud, bare kryds af under tilmeldingen. Vi vil op til stævnet sørge for der bliver sendt et WOO mount hjem til dig, som du skal montere på dit board inden stævnestart.

Eventet kommer til at bestå af 4 heats*:

1. Heat 1 – Alle sejler mod hinanden. Varighed 30 min. De 10 højeste hop går videre.
2. Heat 2 – De 10 der er gået videre sejler. Varighed 20 min. De 5 højeste hop går videre.
3. Heat 3 – De 5 der er gået videre sejler. Varighed 15 min. De 2 højeste hop går videre.
4. Heat 4 – FINALE. De 2 der er gået videre sejler. Varighed 10 min.

*Antal af heats og deltagere der går videre kan variere alt efter hvor mange deltagere der er til det pågældende event.

Prisen er som sædvanligt 200 kr. for A, B og Q på Kitetouren

Cabrinha Big Air koster kr.100 kr.

Sidste tilmelding søndag d. 19. maj  kl. 23.59

Forplejning, overnatning og parkering kan ses på http://lyn-x.dk/faciliteter/ - vi får et parkeringsareal reserveret til alle deltagerne. Dette vil komme i et brief op til eventet – her er mulighed for parkering allerede fra fredag. 

 Vi ses i Lynæs :-)

Mvh

Kitetour Crew

Tilmeldte
33 /200
Tilmeldingsfrist
19.05.2019
Tidspunkt
25.05.2019 kl. 08.00 - 26.05.2019 kl. 16.00
Sted
Lynæs, Nordsjælland

Seneste nyheder

Kommende events