STOP OLIEN – Bliv miljøvogter

Siden 2006 har Søværnets Operative Kommando, SOK, kørt en kampagne som i daglig tale hedder STOP-OLIEN kampagnen.
Formålet med kampagnen er, at hyre frivillige "havmiljøvogtere" som, når de færdes på havet, kan holde øje med evt. olieforurening.

SOK følger skibene, fra de sejler ind i dansk farvand, til de forlader det igen. Denne overvågning foregår ved hjælp af fly, skibe, kystradarer og automatisk identifikations system (AIS).
Denne samlede overvågning giver et godt overblik over skibstrafik i danske farvande og er et vigtigt redskab i forebyggelse og bekæmpelse af olieforurening - og i pågribelsen af oliesyndere.

Men havet er stort, og der sejler omkring 100.000 handelsskibe gennem danske farvande hvert år.
Selvom SOK bruger moderne hjælpemidler som satellitter, radar, fly og skibe, kan alle der færdes på havet, hjælpe med at gøre indsatsen endnu bedre. Derfor STOP-OLIEN kampagnen.

Kampagnen tegner nu over 14.000 havmiljøvogtere, som i den grad har opnået en enestående præventiv effekt for vores havmiljø.

Den typiske havmiljøvogter er lystsejler, men korpset indbefatter også kitesurfer, civile flyvere, havkajak-sejlere, surfere, fiskere og andre med tilknytning til havet.

  • Det er gratis at være medlem og havmiljøvogter.
  • Du modtager hvert år op til sejlersæsonen en vimpel som, hvis muligt, sættes på fartøjet. Dette er det synlige bevis på, at her er en årvågen havmiljøvogter.
  • Du modtager hver sæson en lille gave som tak for din ulejlighed, og et sæsonafslutningsbrev som kort fortæller lidt om den forgangne sæson.

Stop Olien folder - STOP OLIEN

Du kan læse mere på hjemmesiden - Her

Meld dig som miljøvogter - Her

Seneste nyheder

Kommende events